Dit besøg i Krabasken

Gør dig klar til forestillingen

 

Det kræver god forberedelse at skabe magi. Her får du det fulde overblik over dit besøg i Krabasken, så du bare kan læne dig tilbage og nyde stykket. Vi ses i salen!

Parkering

Krabasken har begrænsede parkeringsmuligheder. Vi henviser til Rosengården
eller H.P. Hansens Plads, hvor der findes betalingsfri parkeringspladser og handicappladser. Vær opmærksom på tidsbegrænsninger og øvrige parkeringsregler i Slagelse.

Garderoben

Overtøj kan afleveres i garderoben, den er gratis, bemandet og aflåst under forestillingen.

Mobiltelefoner

Brug af mobiltelefoner i salen før og under forestillingen er ikke tilladt.
Der henvises til foyeren.

Kom i god tid! 

Foyeren åbner 1 time før forestillingsstart og giver adgang til garderoben, baren og toiletter.
Døren til salen åbnes 1/2 time før forestillingen og vi starter præcis.
Vi anbefaler, at du kommer i god tid og tjekker din billet for dato, tidspunkt og spillested inden ankomst.

Handicap

Krabasken er desværre ikke handicapvenlig. Teatersalen ligger på 1. sal og vi har ikke elevator eller lign. til brug for handicappede.
Vi kan desværre ikke tilbyde hjælp med adgang til teatersalen.
Har du behov for ledsagerpas, så kontakt os meget gerne på krabasken@krabasken.dk
Oplys hvilken plads/dato du har købt billet til, så vi kan blokere en ledsagerplads ved siden af.

Baren 

Vores bar ligger i foyeren på 1. sal, her kan du købe kaffe/te, øl, vin eller vand samt et lille udvalg af det salte og søde, som du naturligvis gerne må tage med ind til det bord du skal sidde ved.
Baren åbner 1 time før forestillingsstart så du kan forsyne dig i ro og mag.

Rygepolitik

Det er ikke tilladt at ryge i Krabasken. Dette gælder også E-cigaretter.

Salsplan

Vil du danne dig et overblik over salen, inden du køber billet eller besøger teatret, kan du finde salsplanen her: