
Skyggen
Forestillingen udspiller sig på et lille, slidt cabaret-sted i en baggård – et råt og levende sted, hvor publikum sidder tæt, og stemningen er intens.
Vi følger Klovnen, en performer der elsker scenen, men som kæmper med usikkerhed. Hans angst tager fysisk form og bevæger sig som hans skygge. Han og den unge danser Nelly bliver hurtigt forelskede, og hun vælger ham. Men Klovnens tøven og indre kamp får konsekvenser. Mens han tøver, frier cabaretens direktør til Nelly, som til sidst siger ja – ikke af kærlighed, men fordi hun mister troen på Klovnen.
Omkring dem summer teatret af liv med showgirls, en afdanket koreograf og en ung direktørassistent, der tilsammen skaber cabaretens puls både på og bag scenen.
Klovnen står tilbage med det tabte, men må alligevel gå på scenen igen. Sminken på, lyset tændes – for showet stopper ikke.
Forestillingen er koreograferet til musik af Queen, hvis ikoniske numre driver både cabaretstemningen og fortællingens følelsesmæssige spændinger.
Krabasken Dansekompagni er skabt for at samle danseglade amatører i et åbent og inspirerende fællesskab. Kompagniet har fokus på glæden ved dans, bevægelse og scenisk nærvær og arbejder med både klassiske og moderne koreografier. Her er plads til udvikling, forskellighed og fællesskab – uanset erfaring. Målet er at skabe scenekunst med engagement, energi og hjertet forrest, hvor deltagerne får mulighed for at stå på en scene og være en del af et stærkt kreativt fællesskab.
På scenen / dansere:
Amelia Kjærulff
Ann-Louise Gissel Aarkrog
Cecilie Bonne
Cille Søndergaard Uth
Emil Kjærulff
Emilie Tambur Hansen
Emma Bomholt Severin
Jasmin Naja Munter Olsen
Jonas Stenbæk Christoffersen
Nicolas Juhl Nygaard
Nikoline Mandic
Scenefolk: Brian Strudahl, Tristan van der Meer
Backstage:
Ide, manuskript, instruktør og koreograf: Malene Strudahl
Produktionsassistenter: Malene Brusing, Nicoline Mandic
Rekvisitter: Malene Brusing
Scenografi: Brian Strudahl, Malene Brusing
Kostumer: Malene Brusing, Trine Nygaard, Britt Appeldorff
Hår og make-up: Catrine Juul Abrahamsen
Værksted: Brian Strudahl, Per Appeldorff Hansen, Stig Jensen, Bjarne Sørensen, Henry Jensen, Jan Larsen, Michael Gissing Rasmussen, Claus Østergaard Larsen, Tom Christensen
