Vil du være med?
I dag er der omkring 200 medlemmer i Krabasken, og der er altid plads til flere.
Vi har Passive medlemmer som kommer og nyder fællesskabet heroppe, og som primært er her som støtte for foreningen og som kan melde sig til at tage imod vores publikummer, enten ved at stå i vores garderobe til overtøj, eller i vores foyer-bar for at servere drikkelse.
Vi har Aktive medlemmer som aktivt deltager i produktionen af forestillinger på scenen, enten som skuespiller, instruktør eller på anden måde direkte involveret i skuespillet.
Skriv en mail til: krabasken@krabasken.dk for at høre mere om hvordan du kan være med 🙂
Introaften
Der afholdes hvert år inden ny sæson start en introaften hvor den kommende sæsons forestillinger præsenterets og det er muligt at tilmelde sig til den eller de forestillinger man kunne tænke sig at medvirke i. Herefter vil man typisk blive inviteret til en audition og eller workshop inden instruktøren udvælger de medvirkende og fordeler roller.
Kreativitet i alle facetter
Krabasken er drevet 100% af frivillige medlemmer og ildsjæle. Det er for alle kreative og u-kreative kræfter at være med, man skal ikke være med på scenen for at være med på Krabasken.
På systuen fremfindes, syes og sammensættes mere end 200 kostumer hvert år.
På værkstedet bagved scenen bygges der kulisser, møbler og rekvisitter hvert år til alle stykker, hvis vi ikke i forvejen har de nødvendige genstande på vores lager i stueetagen.
Derudover har vi teknikere som med lyd, lys og effekter skaber alle de alle de detaljer der samler de visuelle indtryk skabt bag scenen.
På scenen er alle vores sangere, skuespillere, dansere eller musikere med til at give en stor teateroplevelse fra forreste eller bagerste sæde i salen.
Kontingent i Krabasken
Krabasken er en frivillig forening, som drives af frivillige og det der tjenes i billet indtægter på vores forestillinger, benyttes til at financiere de næste forestillinger.
For at være aktiv i Krabasken – uanset om du står på scenen, bygger kulisser eller syr kostumer – skal du være medlem af foreningen. Kontingentet dækker foreningens drift og sikrer, at alle er forsikrede under arbejdet i teatret.
Priser og Medlemstyper
Kontingentet opkræves årligt og følger sæsonen. Priserne er opdelt således:
• Aktive Børn og Unge (under 18 år) & Over pensionsalderen 300 kr.
• Aktive over 18 år 600 kr.
• Passive medlemmer uanset alder 150 kr.
For dig, der ønsker at støtte teatret økonomisk og bevare din tilknytning til foreningen uden at deltage i produktionerne (oplagt til forældre til medvirkende børn eller spillere der holder “pause”.)
Hvad får du for dit medlemskab?
• Adgang til produktioner: Retten til at medvirke i årets forestillinger.
• Socialt fællesskab: Adgang til interne arrangementer, fester og hygge i teatrets lokaler.
• Se forestilling: til generalprøve og evt. kan snige sig ind og se en forestilling hvis der er plads.
• Stemmeret: Indflydelse på foreningens fremtid ved den årlige generalforsamling.
• Forsikring: Du er dækket af foreningens ansvarsforsikring, mens du arbejder i teatret.
Praktisk info
• Betaling: Sker typisk via bankoverførsel eller MobilePay efter modtagelse af opkrævning.
• Sæson: Medlemskabet følger teatersæsonen