Jeppe på Bjerget

Krabasken åbner sæsonen 2017/2018 med en klassisk dansk komedie. For anden gang i vores historie sætter vi Jeppe på Bjerget på plakaten, og vi glæder os til at fortælle publikum historien om den forhutlede bonde, der drives ud i alkoholisme, fordi hans kone Nille er ham utro med degnen. ”Degnen gør mig til hanrej,” som Jeppe siger.

Det er et trist liv for Jeppe, men han finder sin daglige trøst i brændevinen hos Jacob Skomager, der udover at flikke sko også driver smugkro og lokker egnens bønder i fordærv. Alt er, som det plejer at være i vores version af Jeppe på Bjerget: Jeppe drikker sig alt for fuld hos skomageren og ender sovende på møddingen. Her finder Baronen og hans folk ham, og de beslutter sig for at give den drikfældige bonde en lærestreg, og nogle timer efter vågner Jeppe op i baronens seng og tror, at han er kommet i paradis.

Baronens tjenestefolk binder ham imidlertid en løgn på ærmet. Jeppe er baron og herre på gården, siger de. Jeppe vælger at tro dem. Derefter drikker han sig fuld på ny og ender nok engang på møddingen. Her finder Nille ham, og hun giver sig straks til at prygle ham med Mester Erik. Det bremser nogle af baronens folk, og de fører ham i stedet hen til retssalen, hvor han dømmes til døden.

Siden finder Nille ham hængende i en galge, hvor han vågner, for han var kun blevet bedøvet. Hverken Nille eller Jeppe kan forstå, hvordan det kan gå til, og endnu mindre kan Jeppe forstå, at Baronen kan dømme ham tilbage til livet igen, men det sker ikke desto mindre. Historien fylder så meget i Jeppes hoved, at han må dele den med nogen, og derfor ender han atter hos Jacob Skomager. Her fortæller han om sit korte liv som baron og ender med at gøre sig selv til grin.

Instruktør: Carsten Holm

Premiere: Lørdag d. 30. september 2017 kl. 15.00

Herefter spilles:

  • Søndag d. 1. oktober kl. 15.00
  • Fredag d. 6. oktober kl. 20.00
  • Lørdag d. 7. oktober kl. 15.00
  • Søndag d. 8. oktober kl. 15.00
  • Fredag d. 13. oktober kl. 20.00
  • Lørdag d. 14. oktober kl. 15.00
  • Søndag d. 15. oktober kl. 15.00

Online billetsalg starter mandag d. 28. august 2017

Pris pr. billet kr. 95,00

KØB BILLETTEN ONLINE >

MEDVIRKENDE >